Konfirmation betyder bekræftelse. Det er en kirkelig handling, som går ud på, at de unge ved overgangen til voksenalderen skal bekræftes i deres dåb. Uden dåb altså ingen konfirmation. De unge bliver for det meste konfirmeret, når de er ca. 14 år. I Danmark blev konfirmationen indført af Christian d. 6. i 1736. Både kirken og kongen var på det tidspunkt stærkt påvirket af pietismen, en protestantisk fromhedsbevægelse, som lagde stor vægt på den personlige omvendelse og bekendelse, og som mente, at dette skulle være det centrale i konfirmationen.

Grundtvig fremhævede i 1800-tallet at konfirmationen betød Guds bekræftelse af dåben. Indtil begyndelsen af 1900-tallet blev man ved konfirmationen overhørt i Luthers katekismus, og det gjaldt om ikke at dumpe, for det var pinligt og også dyrt, fordi præsten så skulle betales igen. Overhøringen slap man for i 1909 - da blev konfirmationen udelukkende en velsignelseshandling uden overhøring af den unge. De fleste bliver konfirmeret i folkekirken, men medlemmer af andre kristne trossamfund kan også blive konfirmeret der.