Hvor gammel præstegården i Skalkendrup er vides ikke med sikkerhed og hvor mange af sognes præster der har boet der kan ikke siges med sikkerhed.

Men når man søger i de gamle bøger skal man tilbage til efter reformationen  i 1536 af Bovense blev annex til Aunslev før den tid havde man hver sin præst og sandsynligvis deres egen præstegård ”Mensalgaard” i Aunslev og ”Annexgaard” i Bovense, er et bud da begge gårde har hørt til præstekaldet, siden middelalderen  og at præsterne i 14-1500’erne nævens som boende i de to byer.

De første 200år findes der ikke noget så vi skal frem til 1442 hvor hr. Knud var præst i Aunslev til 1472.og derefter hans Jacobsøn fra 1472-1490.

hans Thomesøn fra 1490-1500 og derefter

Mattis Lauritsen 1500-1521, og Niels Povelsen fra 1521-1536 så den første præst i Skalkendrup præstegården er efter sine Johan Mathiasen 1536-1564.

men om disse to præster har ”haft embede i begge kirker vides ikke med sikkerhed.

Der kan med sikkerhed siges at Rasmus Lauridsen var præst begge steder fra 1562-1581, så præstegården er altså fra 1500 tallet og var en firelænget beningsværkgård dengang.

Niels Frandsen præst 1581-1615

Daniel Iversen Køhler 1615-1645 var søn af borgmesteren i nyborg,

Han giftede sig med Niels Frandsens datter Mette.

Hans Jacobsen sperling i 1645 og var præst til 1665.

Han havde en hår tid her da svensker krigen brød ud fik han alt stjålet og måtte flygte.

Svenskerne brændte præstegården ned i 1659.

Samt resten af Aunslev lå nærmest øde hen, så i 1665 da Sørensen Ebeltoft blev kaldet her til som præst var der nok af tage fat på han var en dygtig præst og landmand ved hans død d.10/12 1685 var der en stor rigdom.

Hans efter kommer Knud Olufsen Lerche 1685-1711 giftede sig med enken kun 9 måneder efter hendes første mands død. Han var en mand som røg i spektakel med de rytter der var indkvarterede rundt om på de største gårde, hans søn Oluf Knudsen Lerche blev Faderens eftermand i embedet i 1711 men han var som det står i de gamle papirer den for angivelige præst han tog ikke sine pligter højtidelige han måtte også til København og stå skole ret. Det hjalp så han var hen til 1750, den næste præst er Lorentz Peter Dreyer 1750-1763 han skulle havde været en dygtig og flittig mand.

I 1763 er det så Jens Dreyer af Raschenbergs søn Hans Dreyer, han var hen til 1769 derefter kom Rasmus Lucas Holst 1769-1806 han var en fredsommelig, stilfærdig mand.

D. 26. maj 1793 brændte præstegården helt ned sammen med genboens gård da præstens søn havde skudt efter duer på genboens tag og det antændte stråtaget.

i 1806 blev jens brandt Kisbye præst her i 1814 brændte præstegården igen.

Jens B Kisbyes søn Conrad Fredenik Kisbye over tog stillingen efter sin far i 1844 og indtil 1889 så Kisbye familien var præsten ved sognet i 83år til sammen, i 1889 var det Harald Frithiof Julius Petersen den 10/10 1902 brændte ladebygningerne og han led store tab derefter, han var præst end til 1906.

Hans Christian Bang kom 13/2 1906,

I 1912 blev kirkerne selvejet han her til 1932.

I 1932 og indtil 1969 var det Ditlev Godtfred Frederichsen og derefter kom Gunner Bukh i 1969 og han var her til 2001.

I 2001 kom Louise Schouboe som den første kvinde her ved embedet.